Har du et lavt selvværd? Og mangler du troen på, at du ikke bare mangler værdi, men også at det (trods anstrengelser) er umuligt at finde frem til din værdi? 

Så kan det være, at du ikke har set på dine skyggesider endnu. Skyggesiderne indeholder nemlig de kvaliteter, som vi ikke tæller med i regnskabet, fordi de ikke talte for vores forældre, eller tæller i vores omgivelser og samfund. Men lige her, ligger din værdi måske og venter på at blive accepteret og taget til dig. 

Kom og bliv mere klog på dine skyggesider, dine værdier og den enorme ressource, der er i at tage det hjem, som er dig dybest set. Vi går ikke ad den kognitive og analyserende vej med masser af spørgsmål og øvelser. Vi går til de forbudte kvaliteter, som censureres, og som står i vejen for at tro på os selv og for at agte os selv. Og at tage beslutninger ud fra den selvagtelse. 

Alternativet er selvtabet, og herfra kan vi udvikle angst, stress, udbrændthed, depression, fysiske invaliderende symptomer som spændinger, smerter mv. Så det er så essentielt at lære at agte sig selv og at tage vare på de grænser man har. Og det handler om at få øje på, hvad du er, og hvad du ihvertfald ikke er, og så at stoppe med at presse dig selv ned i en skabelon, hvorfra du nedvurderer den kæmpe kvalitet, du bringer ind i denne verden, og som den har brug for, at du står ved.

For hvordan kan man som individ erkende og bære sine egne værdier? Og hvordan forholder du dig til samfundets værdier? Matcher dine værdier med samfundets? Hvem har så ansvaret for at tage dine værdier alvorligt?

I løbet af en dag (workshop) eller i et gruppeforløb arbejder vi som gruppe med at give dig støtte til selverkendelser og selvagtelse, så din videre vej i livet udspringer fra et mere sandt og meningsfuldt sted. 

Vi kommer ind på, hvad der dybest set driver dig, og som du pt. tager beslutninger ud fra…

Holder du dig udelukkende på solsiden, hvor du får anerkendelse – eller ihvertfald ikke vover at være dig? Eller er du begyndt at eksperimentere lidt med alt det du rummer, men som kræver at du selvbekræfter og anerkender og kærer om dig selv som den vigtigste del i dit lederskab af dit liv?

Dræber du lederen, så lider gruppen, så ingen har fordel af, at man gemmer sig og ikke agter sig selv. Lederen af din styregruppe er dig, og du skal plejes ubestrideligt og beslutsomt. 

Gruppen ledes af mig, Psykoterapeut PMF Katrine Boeck, og afholdes som kursus og gruppeforløb.  

Jeg vil dele ud af sine erfaringer med 30 års arbejde med lavt selvværd hos sig selv og andre.  

Læs mere i forhold til emnet

I gruppen forholder vi os bl.a. til begrebet “skyggen”. Læs evt. mere herom skyggen: 
http://coachcare.dk/skyggen-debbie-ford-psykoterapi-coaching-kobenhavn-lyngby/  

Deltag i et fællesskab med et par individuelle samtaler også

Måske du kunne tænke dig at deltag i et forløb med andre, der også døjer med lavt selvværd. Her får du mulighed for at lytte med og tale sammen med andre, hvilket åbner for den værdifulde kontakt med ligesindede, der er så helende.

Så kom og mød andre, der også kæmper denne kamp. Vi vil være 4-6 i gruppen for at sikre, at det er trygt at dele og at give sine oplevelser og følelser et udtryk.

Slip det tunge åg. Du må også godt NYDE livet uden lavt selvværd og eventuel skam og selvhad, samt sorg over ikke at tro på dig selv.

Synes du det lyder spændende, så deltag i et 1-dags kursus eller i en lille gruppe, og tag hul på opgaven.

1-dags kursus

Pris for 1-dags kursus er 975.

Send mig en sms på 2320 6983 og overfør beløbet via mobilepay på samme nr.

Du kan endvidere like min facebookside , hvor der slås andre lignende arrangementer op.

Fællesskab plus individuel rådgivning

Deltag i et forløb med andre i en lille gruppe af mennesker, der som dig har oplevelser med lavt selvværd, skam, ensomhed mv. Her kan du kombinere gruppen med individuelle samtaler.

Struktur for gruppen 

Vi starter med en 1:1 samtale a 90 min. på telefonen, hvori vi får indkredset netop din problemstilling med at forfølge sande og vigtige mål i livet. Herefter mødes gruppen to gange gang. Vi afslutter med en 1:1 samtale a 60 min. på telefonen til at få sendt dig godt videre i livet med den viden, du nu står på.

Vi mødes enten online eller i KBH´s omegn, 2860 Søborg.

Pris 

4.275 kr. for kombineret forløb. 2.275 kr. for gruppen alene. 750 kr. per time, hvis du kun ønsker  individuelle samtaler – evt. på telefon.

Er du interesseret?

Har den fysiske gruppe i Søborg eller onlinegruppen vakt din interesse, så send mig en sms på 2320 6983 og overfør beløbet via mobilepay på samme nr.

Du kan endvidere like min facebookside og få informationer om andre lignende arrangementer.

SE VIDEO OM EMNET LAVT SELVVÆRD

Book en session

Se flere videoer:

kig i menuen under emner

Følg med på facebook